Ud af randområdet

Ud af randområdet

Fabrikschef for Vestas Nakskov, Hans Jespersen, mener, at en fast femernforbindelse vil have en klar positiv effekt for lokalområdet.

Vestas udvikler, fremstiller og sælger installationer til vindenergi. På fabrikken i Nakskov fremstilles udelukkende vinger til megawattmøller, som sælges over hele verden. Fabrikken beskæftiger ca. 500 mand og er dermed den største private arbejdsplads på Lolland.

Over 90 procent af produktionen på Vestas Nakskov sælges uden for Danmark. Derfor er fabrikken strategisk placeret i det aller-sydligste af Danmark med en meget kort transporttid til de europæiske markeder. Siden Vestas startede sin produktion i Nakskov i 1999 har alle vinger været fragtet fra fabrikken via landevej. Transport til kontinentet transporteres med lastvogne primært via Rødby-Puttgarden.
Samtidig ligger fabrikken lige ved Nakskov havn, og i slutningen af 2002 begyndte man at anvende skibsfragt til vinger, der skulle fragtes til oversøiske markeder.

– Broen vil give os en højere frihedsgrad, siger Hans Jespersen, der både ser en mulighed for at kunne forkorte transporttiden til de europæiske markeder, men i høj grad også mener, at broen vil have positive afsmittende effekter for lokalområdet.

Ud af randområdet
– Jeg tror kun, at en fast femernforbindelse kan være en fordel for Lolland Falster. Det kan aldrig skade en region, at transportmulighederne bliver forbedrede, siger Hans Jespersen.
– Det vil give Lolland Falster en mulighed for ikke længere at være placeret i et randområde, som vi er det i dag. Som det er nu, kan man jo næsten ikke komme længere ud end Nakskov. Med broen og de udbyggede trafikforbindelser kommer vi pludselig tættere på alting.

Udveksling af arbejdskraft
Ifølge Hans Jespersen kan en af fordelene ved en fast femernforbindelse være, at det bliver lettere at rekruttere arbejdskraft.
– Fx er udbuddet af ingeniører lavt på Lolland. Der kan man jo sagtens forestille sig, at tyskere bosat på den anden side af bæltet kan blive ansat her oppe. Men man kan også forestille sig, at mennesker der vil bosætte sig og arbejde i Tyskland. Tyskernes økonomi har jo før været stærk, og det bliver den formentlig igen, og det vil jo medføre efterspørgsel af arbejdskraft.

Hans Jespersen ser hverken sproglige eller kulturelle problemer for en dansk-tysk udveksling af arbejdspladser, fordi der traditionelt har været en meget høj grad af kontakt mellem Schleswig-Holsten og Lolland-Falster.

En chance for erhvervslivet
– Jeg mener bestemt godt, at femernforbindelsen kan have en positiv afsmitning på erhvervslivet hernede, især hvis de mindre virksomheder er gode til at gribe chancen og få stablet et marked på benene i Tyskland. Man har før set danske entreprenørvirksomheder særdeles aktive i Tyskland, og de samme kan ske for andre brancher. Danske virksomheder vil med en bro have bedre afsætningsmuligheder i Tyskland, fordi de forbedrer deres servicekoncept, både i og med, at de både føles tættere på, samtidig med, at de kan reagere hurtigere på kundens ønsker.

– Jeg mener også, at hele anlægsfasen vil kick-starte økonomien hernede, selvom det er en forbigående periode. Men forhåbentligt vil anlægsarbejdet vil give et stort økonomisk skub til Lolland, og have en positiv afsmittende effekt på beskæftigelsen.

Femernforbindelse er naturlig del af Europa
– En fast femernforbindelse er en naturlig del af et Europa, der vokser sammen. Så jeg er en helt klar tilhænger af, at man knytter Europa sammen over henover Østersøen med en femernforbindelse.

Samtidig mener Hans Jespersen, at broen vil øge integrationen mellem de to regioner.
– Ligesom Øresund er ved at knytte København og Malmø sammen, mener jeg at femernforbindelsen vil udbygge relationerne mellem Lolland-Falster og Schleswig-Holstein. Min familie og jeg plejer at tage på juleindkøb i Malmö. Om 12 år kan det da være, at vi i stedet vil tage på juleindkøb i Hamborg.

Be Sociable, Share!