Ud af randområdet

Ud af randområdet

Fabrikschef for Vestas Nakskov, Hans Jespersen, mener, at en fast femernforbindelse vil have en klar positiv effekt for lokalområdet. Vestas udvikler, fremstiller og sælger installationer til vindenergi. På fabrikken i Nakskov fremstilles udelukkende vinger til megawattmøller, som sælges over hele verden. Fabrikken beskæftiger ca. 500 mand og er dermed den største private arbejdsplads på Lolland. Over 90 procent af produktionen på Vestas Nakskov sælges uden for Danmark. Derfor er fabrikken strategisk placeret i det aller-sydligste af Danmark med en meget kort transporttid til de europæiske markeder. Siden Vestas startede sin produktion i Nakskov i 1999 har alle vinger været fragtet fra fabrikken via landevej. Transport til kontinentet transporteres med lastvogne primært via Rødby-Puttgarden. Samtidig ligger fabrikken lige ved Nakskov havn, og i slutningen af 2002 begyndte man at anvende skibsfragt til vinger, der skulle fragtes til oversøiske markeder. – Broen vil give os en højere frihedsgrad, siger Hans Jespersen, der både ser en mulighed for at kunne forkorte transporttiden til de europæiske markeder, men i høj grad også mener, at broen vil have positive afsmittende effekter for lokalområdet. Ud af randområdet – Jeg tror kun, at en fast femernforbindelse kan være en fordel for Lolland Falster. Det kan aldrig skade en region, at transportmulighederne bliver forbedrede, siger Hans Jespersen. – Det vil give Lolland Falster en mulighed for ikke længere at være placeret i et randområde, som vi er det i dag. Som det er nu, kan man jo næsten ikke komme længere ud end Nakskov. Med broen og de udbyggede trafikforbindelser kommer vi pludselig tættere på alting. Udveksling af arbejdskraft Ifølge Hans Jespersen kan en af fordelene ved en fast femernforbindelse være, at det bliver lettere at rekruttere arbejdskraft. – Fx er udbuddet af ingeniører lavt på Lolland. Der kan man jo sagtens forestille sig, at tyskere bosat på den anden side af bæltet kan blive ansat her oppe. Men man kan også forestille sig, at mennesker der vil bosætte sig og arbejde i Tyskland. Tyskernes økonomi har jo før været stærk, og det bliver den formentlig igen, og det vil jo medføre efterspørgsel af arbejdskraft. Hans Jespersen ser hverken sproglige eller kulturelle problemer for en dansk-tysk udveksling af arbejdspladser, fordi der traditionelt har været en meget høj grad af kontakt mellem Schleswig-Holsten og Lolland-Falster. En chance for erhvervslivet – Jeg mener bestemt godt, at femernforbindelsen kan have en positiv afsmitning på erhvervslivet hernede, især hvis de mindre virksomheder er gode til at gribe chancen og få stablet et marked på benene i Tyskland. Man har før set danske entreprenørvirksomheder særdeles aktive i Tyskland, og de samme kan ske for andre brancher. Danske virksomheder vil med en bro have bedre afsætningsmuligheder i Tyskland, fordi de forbedrer deres servicekoncept, både i og med, at de både føles tættere på, samtidig med, at de kan reagere hurtigere på kundens ønsker. – Jeg mener også, at hele anlægsfasen vil kick-starte økonomien hernede, selvom det er en forbigående periode. Men forhåbentligt vil anlægsarbejdet vil give et stort økonomisk skub til Lolland, og have en positiv afsmittende effekt på beskæftigelsen. Femernforbindelse er naturlig del af Europa – En fast femernforbindelse er en naturlig del af et Europa, der vokser sammen. Så jeg er en helt klar tilhænger af, at man knytter Europa sammen over henover Østersøen med en femernforbindelse. Samtidig mener Hans Jespersen, at broen vil øge integrationen mellem de to regioner. – Ligesom Øresund er ved at knytte København og Malmø sammen, mener jeg at femernforbindelsen vil udbygge relationerne mellem Lolland-Falster og...
Miljøfordele ved fast Femer Bælt-forbindelse

Miljøfordele ved fast Femer Bælt-forbindelse...

Af Trafikministeriets resuérapport, marts 1999, vedrørende de miljømæssige konsekvenser ved en fast Femer Bælt-forbindelse fremgår, at den faste forbindelse kun vil give anledning til ubetydelige miljøproblemer. Miljøpåvirkningerne i det marine miljø i Femer Bælt er mindre ved en fast forbindelse end den virkning, der er fra færgedrift. En fast forbindelse vil yderligere medføre mindre energiforbrug og betyder i det hele taget mindre CO2-udledning end færgedriften. Mindre blokering og CO2 Ved etablering af en fast forbindelse er der, som følge af det dybe vand i Femer Bælt, ikke behov for bortgravning af materiale som kompensation for blokering for bropiller og pyloner, som det var tilfældet i Store Bælt og i Øresund. Modelberegninger viser, at blokering af strømningen ved tunnel og ved skråstagsbro er henholdsvis 0,1 og 0,3 %. Derimod kommer blokeringenseffekten hidrørende fra færgernes skruer ikke under 1 %, dvs færgedrift medfører op til 10 gange større blokering. Ved Transportrådets og Trafikministeriets konference den 13. januar 2000 udtalte fire ekspertgrupper deres vurdering af de forundersøgelser, som trafikministerierne i Danmark og Tyskland har fået udarbejdet, herunder bl.a. miljøundersøgelserne. Miljøeksperterne udtalte i deres kommentarer, at der medgår betydelig mere energi ved færgedrift end ved bilkørsel over en fast forbindelse. Den årlige CO2-udledning vil ved kørsel over en fast forbindelse blive nedsat med 250.000 ton i forhold til den CO2-udledning, der hidrører fra færgedrift. Betydelig miljøgevinst Set ud fra dette aspekt konkluderer miljøeksperterne, at en fast forbindelse generelt resulterer i en betydelig miljøgevinst. Hvad angår det marine miljø, konkluderer miljøeksperterne, at baseret på erfaringer fra brobyggerierne i Store Bælt og Øresund, og med støtte i foreliggende undersøgelser, synes en fast Femer Bælt-forbindelse ikke at medføre væsentlige negative effekter. Dette gælder uanset bygning af tunnel eller bro, når blot der tages hensyn til miløet i det endelige design. Miljøeksperterne udtaler videre, at de foretagne forundersøgelser vedrørende miljøet er tilstrækkelige. En principbeslutning om bygning af en fast forbindelse vil ikke kunne stoppes med henvisning til det forsigtighedsprincip, der skal lægges til grund i tilfælde, hvor der hersker tvivl om konsekvenserne. Ifølge miljøeksperterne brydes forsigtighedsprincippet ikke ved etablering af en fast Femer...
Transeuropæisk Transportnetværk (TEN)

Transeuropæisk Transportnetværk (TEN)

En fast Femer Bælt-forbindelse indgår som et betydende projekt i EU’s overordnede transeuropæiske netværk (TEN), der omfatter jernbaner, motorveje og energiforsyning. Ifølge Amsterdam-traktaten vil sådanne anlæg, såfremt de opfylder de specifikke finansieringskrav, kunne opnå TEN-status og dermed få del i EU´s finansielle instrumenter til TEN-projekter i form af bl.a. indskudskapital og favorable lånebetingelser. Effektive og moderne transeuropæiske transportnet erkendes at være af væsentlig betydning såvel for konkurrenceevne som vækst og dermed for beskæftigelsen i Europa generelt. Offentligt/privat partnerskab I en foreliggende rapport til Kommissionen er redegjort for, hvordan offentlige/private partnerskaber (OPP) med fordel kan bidrage til at fremskynde etablering af projekter i det transeuropæiske net. Et OPP er et partnerskab mellem på den ene side forskellige offentlige forvaltningsgrene og offentlige organer og på den anden side privatretlige juridiske personer. En afgørende faktor for, om et OPP gennemføres med succes, er fordelingen af projektets risici mellem den offentlige og den private del efter parternes evne til at forvalte og bære de pægældende risici, uden at det forstyrrer den økonomiske balance i projektet. Statsejet aktieselskab Erfaringerne viser, at det ved at kombinere erfaring og evner fra den offentlige og private sektor kan føre til særdeles vellykkede projekter. Kontorchef Jørn Holdt, Trafikministeriet, refererer til de gode resultater, der er opnået ved de store projekter på henholdsvis Store Bælt og Øresund. Begge projekter er bygget af statsligt ejede aktieselskaber, hvor staten står som garant for låneoptagelsen, og hvor selskaberne er underlagt privatretlig lovgivning. Det offentlige bærer den økonomiske risiko, men omkostninger som følge af forsinkelser eller uheld under projektets udførelse bæres af de private selskaber. På Øresund er såvel den danske som den svenske stat garanter. Det har betydet, at konsortiet har kunnet låne til lavere renter end de to stater hver for sig. En manglende statsgaranti for projektet ville have fordyret det betydeligt, idet en privat investor ikke ville kunne opnå de samme fordelagtige lån, som statsgarantien udløste. EU bidrag til finansiering Til den faste forbindelse over Øresund har EU ydet et bidrag til finansieringen på ca. 5 %. I EU-kommissionens planer for det transeuropæiske transportnet (TEN), indgår en fast Femer Bælt-forbindelse som et betydende projekt. Til finansieringen af det foreløbige analysearbejde, der har andraget ca. 80 millioner kr., har EU forløbig bidraget med 50 %. Såfremt der på basis af de foreliggende forundersøgelser træffes endelig beslutning om bygning af en fast Femer Bælt-forbindelse, må det forventes, at der på grund af forbindelsens prioritet, set i relation til det transeuropæiske transportnet, er betydelig mulighed for finansieringsstøtte fra EU til såvel evt. yderlige analyser som til anlægsfinansieringen. De regler og retningslinier, der ligger til grund for Kommissionens stillingtagen til finansieringsstøtte til TEN-anlæg, som det her omhandlede, er under revision. Der foreligger derfor mulighed for en finansieringsstøtte ud over de 5 % til dette betydende...