Den unaturlige afstand til Hamborg

Den unaturlige afstand til Hamborg

Interview med forskningschef Uffe Palludan, Instituttet for Fremtidsforskning Kontakten mellem København og Hamborg er unaturlig lav, siger forskningschef Uffe Palludan fra Institut for Fremtidsforskning. Han mener, at en femernforbindelse kan medføre et kvantespring fremad i kontakterne mellem de to millionbyer. Omkring et par hundrede personer flyver dagligt mellem Hamborg og København. Det er en helt unaturlig lav grad af kontakt mellem to storbyer, mener Uffe Palludan. – Til sammenligning var der før Storebælts åbning 50 daglige flyafgange mellem København og Århus. Derfor skal en fast femernforbindelse ses som et led i at få skabt et naturligt niveau for kontakten mellem de to storbyer, København og Hamborg. Kvantespring i trafikken Uffe Palludan forventer, at man i det næste årti vil opleve en skarp stigning i den europæiske integration, både økonomisk, på arbejdsmarkedet og socialt. Ifølge Uffe Palludan er de trafikprognoser, som er udregnet til brug for beslutningen om en fast femernforbindelse worst-case scenarier, fordi de er baseret på det nuværende unaturligt lave kontaktniveau. – Den dag broen står klar, vil integrationen formentlig være meget højere end den er nu, og vi vil have en anden erhvervsstruktur. Derfor vil udgangspunktet for trafikprognoserne være helt ændrede. En femernbro kan medføre et kvantespring fremad i kontakterne mellem de to millionbyer. Knudepunkt for integration i Østersøregionen – Både den europæiske gods- og persontransport har de sidste mange årtier primært været nord-sydorienteret. Men den øgede europæiske integration kan skabe nye produktionsstrukturer og handelsmønstre i Central- og Østeuropa og de baltiske lande. De nye EU-medlemslande har en enorm vækst og vil snart opnå et velstandsniveau på højde med vores, siger Uffe Palludan, som mener, at dette peger i retning af øgede trafikstrømme nord-syd, men også øst-vest. Og netop ved Femern Bælt krydser den nord-sydgående og den øst-vestgående transport hinanden. – En fremtidig femernforbindelse kan derfor blive et knudepunkt for den europæiske godstransport, siger Uffe Palludan. AHA-oplevelse Det vi mangler for at kunne øge den dansk-tyske integration er en aha-oplevelse, ligesom den man har fået i Øresundsregionen, siger Uffe Palludan. Og her vil femernforbindelsen, ud over at være et storstilet infrastrukturprojekt, også være et led i at få skabt et naturligt kontaktniveau mellem Danmark og Tyskland. Jeg tror, at forbindelsen vil have en enorm psykologisk effekt for folk, fordi de nu kan køre over broen frem for at tage færgen. Når en fast femernforbindelse står færdig, vil vi også se udbyggede motorveje og højhastighedsjernbaner, og med kombinationen bliver effekten af tidsbesparelsen dramatisk. Når man opdager, at det lade sig gøre at køre fra København til Hamborg på to timer for at se en opera, bliver afstandene pludselig ufattelig...
Ud af randområdet

Ud af randområdet

Fabrikschef for Vestas Nakskov, Hans Jespersen, mener, at en fast femernforbindelse vil have en klar positiv effekt for lokalområdet. Vestas udvikler, fremstiller og sælger installationer til vindenergi. På fabrikken i Nakskov fremstilles udelukkende vinger til megawattmøller, som sælges over hele verden. Fabrikken beskæftiger ca. 500 mand og er dermed den største private arbejdsplads på Lolland. Over 90 procent af produktionen på Vestas Nakskov sælges uden for Danmark. Derfor er fabrikken strategisk placeret i det aller-sydligste af Danmark med en meget kort transporttid til de europæiske markeder. Siden Vestas startede sin produktion i Nakskov i 1999 har alle vinger været fragtet fra fabrikken via landevej. Transport til kontinentet transporteres med lastvogne primært via Rødby-Puttgarden. Samtidig ligger fabrikken lige ved Nakskov havn, og i slutningen af 2002 begyndte man at anvende skibsfragt til vinger, der skulle fragtes til oversøiske markeder. – Broen vil give os en højere frihedsgrad, siger Hans Jespersen, der både ser en mulighed for at kunne forkorte transporttiden til de europæiske markeder, men i høj grad også mener, at broen vil have positive afsmittende effekter for lokalområdet. Ud af randområdet – Jeg tror kun, at en fast femernforbindelse kan være en fordel for Lolland Falster. Det kan aldrig skade en region, at transportmulighederne bliver forbedrede, siger Hans Jespersen. – Det vil give Lolland Falster en mulighed for ikke længere at være placeret i et randområde, som vi er det i dag. Som det er nu, kan man jo næsten ikke komme længere ud end Nakskov. Med broen og de udbyggede trafikforbindelser kommer vi pludselig tættere på alting. Udveksling af arbejdskraft Ifølge Hans Jespersen kan en af fordelene ved en fast femernforbindelse være, at det bliver lettere at rekruttere arbejdskraft. – Fx er udbuddet af ingeniører lavt på Lolland. Der kan man jo sagtens forestille sig, at tyskere bosat på den anden side af bæltet kan blive ansat her oppe. Men man kan også forestille sig, at mennesker der vil bosætte sig og arbejde i Tyskland. Tyskernes økonomi har jo før været stærk, og det bliver den formentlig igen, og det vil jo medføre efterspørgsel af arbejdskraft. Hans Jespersen ser hverken sproglige eller kulturelle problemer for en dansk-tysk udveksling af arbejdspladser, fordi der traditionelt har været en meget høj grad af kontakt mellem Schleswig-Holsten og Lolland-Falster. En chance for erhvervslivet – Jeg mener bestemt godt, at femernforbindelsen kan have en positiv afsmitning på erhvervslivet hernede, især hvis de mindre virksomheder er gode til at gribe chancen og få stablet et marked på benene i Tyskland. Man har før set danske entreprenørvirksomheder særdeles aktive i Tyskland, og de samme kan ske for andre brancher. Danske virksomheder vil med en bro have bedre afsætningsmuligheder i Tyskland, fordi de forbedrer deres servicekoncept, både i og med, at de både føles tættere på, samtidig med, at de kan reagere hurtigere på kundens ønsker. – Jeg mener også, at hele anlægsfasen vil kick-starte økonomien hernede, selvom det er en forbigående periode. Men forhåbentligt vil anlægsarbejdet vil give et stort økonomisk skub til Lolland, og have en positiv afsmittende effekt på beskæftigelsen. Femernforbindelse er naturlig del af Europa – En fast femernforbindelse er en naturlig del af et Europa, der vokser sammen. Så jeg er en helt klar tilhænger af, at man knytter Europa sammen over henover Østersøen med en femernforbindelse. Samtidig mener Hans Jespersen, at broen vil øge integrationen mellem de to regioner. – Ligesom Øresund er ved at knytte København og Malmø sammen, mener jeg at femernforbindelsen vil udbygge relationerne mellem Lolland-Falster og...
Kan du stave til Femern?

Kan du stave til Femern?

Der har hidtil hersket forvirring om, hvordan man egentlig staver til Femern. Buddene har været så forskellige som Fehmarn, Femern, Femmer, Femer og Fehmer. En del af forvirringen skyldes, at den tyske ø mellem Rødby og Puttgarden på tysk hedder Fehmarn, mens den på dansk hedder Femern. Men forvirringen for-stærkes yderligere af, at man i Danmark indtil 2001 havde forskel i stavemåde for øen og bæltet. Siden 1938 har vandet mellem Rødby og den tyske ø Femern officielt heddet Femer Bælt, altså uden N. At der har været forskel i stavemåden for ø og bælt, skyldes formentlig at stavemåden blev besluttet på baggrund af den lokale udtaleform. Men Stednavneudvalget under Dansk Sprognævn fortæller, at man i 2001 besluttede at ændre bæltets navn på grund af mange henvendelser fra folk, som mente, at det var uhensigtsmæssigt, at bæltet hed Femer Bælt, mens øen hed Femern. Så nu er den officielle stavemåde Femern Bælt, mens man, når man snakker om en kommende femernforbindelse må skrive navnet med småt, fordi det endnu ikke er et stednavn. På kortet ses området omkring den tyske ø Femern. Vandet mellem Rødby og Femern hedder Femern Bælt, mens vandet mellem Femern og den tyske kyst hedder Femern Sund. Her er allerede bygget en...