Kan du stave til Femern?

Kan du stave til Femern?

Der har hidtil hersket forvirring om, hvordan man egentlig staver til Femern. Buddene har været så forskellige som Fehmarn, Femern, Femmer, Femer og Fehmer. En del af forvirringen skyldes, at den tyske ø mellem Rødby og Puttgarden på tysk hedder Fehmarn, mens den på dansk hedder Femern. Men forvirringen for-stærkes yderligere af, at man i Danmark indtil 2001 havde forskel i stavemåde for øen og bæltet. Siden 1938 har vandet mellem Rødby og den tyske ø Femern officielt heddet Femer Bælt, altså uden N. At der har været forskel i stavemåden for ø og bælt, skyldes formentlig at stavemåden blev besluttet på baggrund af den lokale udtaleform. Men Stednavneudvalget under Dansk Sprognævn fortæller, at man i 2001 besluttede at ændre bæltets navn på grund af mange henvendelser fra folk, som mente, at det var uhensigtsmæssigt, at bæltet hed Femer Bælt, mens øen hed Femern. Så nu er den officielle stavemåde Femern Bælt, mens man, når man snakker om en kommende femernforbindelse må skrive navnet med småt, fordi det endnu ikke er et stednavn. På kortet ses området omkring den tyske ø Femern. Vandet mellem Rødby og Femern hedder Femern Bælt, mens vandet mellem Femern og den tyske kyst hedder Femern Sund. Her er allerede bygget en...
Miljøfordele ved fast Femer Bælt-forbindelse

Miljøfordele ved fast Femer Bælt-forbindelse...

Af Trafikministeriets resuérapport, marts 1999, vedrørende de miljømæssige konsekvenser ved en fast Femer Bælt-forbindelse fremgår, at den faste forbindelse kun vil give anledning til ubetydelige miljøproblemer. Miljøpåvirkningerne i det marine miljø i Femer Bælt er mindre ved en fast forbindelse end den virkning, der er fra færgedrift. En fast forbindelse vil yderligere medføre mindre energiforbrug og betyder i det hele taget mindre CO2-udledning end færgedriften. Mindre blokering og CO2 Ved etablering af en fast forbindelse er der, som følge af det dybe vand i Femer Bælt, ikke behov for bortgravning af materiale som kompensation for blokering for bropiller og pyloner, som det var tilfældet i Store Bælt og i Øresund. Modelberegninger viser, at blokering af strømningen ved tunnel og ved skråstagsbro er henholdsvis 0,1 og 0,3 %. Derimod kommer blokeringenseffekten hidrørende fra færgernes skruer ikke under 1 %, dvs færgedrift medfører op til 10 gange større blokering. Ved Transportrådets og Trafikministeriets konference den 13. januar 2000 udtalte fire ekspertgrupper deres vurdering af de forundersøgelser, som trafikministerierne i Danmark og Tyskland har fået udarbejdet, herunder bl.a. miljøundersøgelserne. Miljøeksperterne udtalte i deres kommentarer, at der medgår betydelig mere energi ved færgedrift end ved bilkørsel over en fast forbindelse. Den årlige CO2-udledning vil ved kørsel over en fast forbindelse blive nedsat med 250.000 ton i forhold til den CO2-udledning, der hidrører fra færgedrift. Betydelig miljøgevinst Set ud fra dette aspekt konkluderer miljøeksperterne, at en fast forbindelse generelt resulterer i en betydelig miljøgevinst. Hvad angår det marine miljø, konkluderer miljøeksperterne, at baseret på erfaringer fra brobyggerierne i Store Bælt og Øresund, og med støtte i foreliggende undersøgelser, synes en fast Femer Bælt-forbindelse ikke at medføre væsentlige negative effekter. Dette gælder uanset bygning af tunnel eller bro, når blot der tages hensyn til miløet i det endelige design. Miljøeksperterne udtaler videre, at de foretagne forundersøgelser vedrørende miljøet er tilstrækkelige. En principbeslutning om bygning af en fast forbindelse vil ikke kunne stoppes med henvisning til det forsigtighedsprincip, der skal lægges til grund i tilfælde, hvor der hersker tvivl om konsekvenserne. Ifølge miljøeksperterne brydes forsigtighedsprincippet ikke ved etablering af en fast Femer...
Transeuropæisk Transportnetværk (TEN)

Transeuropæisk Transportnetværk (TEN)

En fast Femer Bælt-forbindelse indgår som et betydende projekt i EU’s overordnede transeuropæiske netværk (TEN), der omfatter jernbaner, motorveje og energiforsyning. Ifølge Amsterdam-traktaten vil sådanne anlæg, såfremt de opfylder de specifikke finansieringskrav, kunne opnå TEN-status og dermed få del i EU´s finansielle instrumenter til TEN-projekter i form af bl.a. indskudskapital og favorable lånebetingelser. Effektive og moderne transeuropæiske transportnet erkendes at være af væsentlig betydning såvel for konkurrenceevne som vækst og dermed for beskæftigelsen i Europa generelt. Offentligt/privat partnerskab I en foreliggende rapport til Kommissionen er redegjort for, hvordan offentlige/private partnerskaber (OPP) med fordel kan bidrage til at fremskynde etablering af projekter i det transeuropæiske net. Et OPP er et partnerskab mellem på den ene side forskellige offentlige forvaltningsgrene og offentlige organer og på den anden side privatretlige juridiske personer. En afgørende faktor for, om et OPP gennemføres med succes, er fordelingen af projektets risici mellem den offentlige og den private del efter parternes evne til at forvalte og bære de pægældende risici, uden at det forstyrrer den økonomiske balance i projektet. Statsejet aktieselskab Erfaringerne viser, at det ved at kombinere erfaring og evner fra den offentlige og private sektor kan føre til særdeles vellykkede projekter. Kontorchef Jørn Holdt, Trafikministeriet, refererer til de gode resultater, der er opnået ved de store projekter på henholdsvis Store Bælt og Øresund. Begge projekter er bygget af statsligt ejede aktieselskaber, hvor staten står som garant for låneoptagelsen, og hvor selskaberne er underlagt privatretlig lovgivning. Det offentlige bærer den økonomiske risiko, men omkostninger som følge af forsinkelser eller uheld under projektets udførelse bæres af de private selskaber. På Øresund er såvel den danske som den svenske stat garanter. Det har betydet, at konsortiet har kunnet låne til lavere renter end de to stater hver for sig. En manglende statsgaranti for projektet ville have fordyret det betydeligt, idet en privat investor ikke ville kunne opnå de samme fordelagtige lån, som statsgarantien udløste. EU bidrag til finansiering Til den faste forbindelse over Øresund har EU ydet et bidrag til finansieringen på ca. 5 %. I EU-kommissionens planer for det transeuropæiske transportnet (TEN), indgår en fast Femer Bælt-forbindelse som et betydende projekt. Til finansieringen af det foreløbige analysearbejde, der har andraget ca. 80 millioner kr., har EU forløbig bidraget med 50 %. Såfremt der på basis af de foreliggende forundersøgelser træffes endelig beslutning om bygning af en fast Femer Bælt-forbindelse, må det forventes, at der på grund af forbindelsens prioritet, set i relation til det transeuropæiske transportnet, er betydelig mulighed for finansieringsstøtte fra EU til såvel evt. yderlige analyser som til anlægsfinansieringen. De regler og retningslinier, der ligger til grund for Kommissionens stillingtagen til finansieringsstøtte til TEN-anlæg, som det her omhandlede, er under revision. Der foreligger derfor mulighed for en finansieringsstøtte ud over de 5 % til dette betydende...
Broaftale på vej

Broaftale på vej

I begyndelsen af marts mødes trafikminister Flemming Hansen med sin tyske kollega Manfred Stolpe. Det sker i forbindelse med offentliggørelsen af de nye trafikprognoser for trafikken over en kommende femernforbindelse. Trafikprognoserne vil sammen med tidligere undersøgelser danne grundlaget for en politisk beslutning om etablering af forbindelsen. De danske og tyske trafikministre mødtes sidste gang i juni 2002. Her offentliggjorde de en fælles rapport som viste, at den finansieringsmodel, som blev benyttet ved etableringen af den faste forbindelse over Øresund mellem Danmark og Sverige, vil være langt den billigste model for en kommende femernforbindelse. I Øresundsmodellen stilles statsgaranterede lån til rådighed. Samtidig fordeles arbejdsopgaverne  mellem det offentlige og den private sektor. Tilsammen betyder det, at der kan spares en hel milliard euro, hvis denne model anvendes på Femern. Det kan derfor ventes, at Manfred Stolpe på mødet vil være meget interesseret i at høre Flemming Hansen om de gode dansk -svenske erfaringer med ansvarsfordeling og statsgaranterede lån, inden den endelige beslutning...